En ny start for Hedebo.nu

I sin tid startede Hedebo.Nu ud med at være reklame for maskinudlejning og annoncer på Den Blå Avis. Men i takt med mindre tid og interesse for det område, skiftede fokus over til at være på driften af de 10 hektar jord der er tilknyttet ejendom i Nordsjælland. Misforstå mig ikke – for når jeg siger “driften” er det ikke som traditionel landbrug, selv om ejendommen har status af erhvervsejendom. I øjeblikket dyrkes der græs til produktion af hø, men på sigt skal de omlægges dyrkning af Energipoppel. Et Moseområde er sprunget ud i en ca. 15 år gammel birkeskov der får lov til at blive, men kombineres med diverse frø-blandinger til gavn for både insekter og pattedyr.

2020 er også en ny start for Hedebo

Men processen med at omlægge fra at være en traditionel hesteejendom med mose, til en robust og bæredygtig naturlig biodiversitet tager tid og er omkostningstung. Dette er grunden til at jeg i fremtiden vil bruge denne hjemmeside til at dele vores erfaring med andre, der går med tanker om tilsvarende projekter.

Hvad kom først? hønen eller ægget?
Vild natur komme af sig selv … hvis man har tid nok. Men vil man gerne fremskynde udviklen, samtidigt med det skal være bæredygtigt og robust, kan man med fordel igangsætte omstillingen fra flere vinkler på samme tid. Med det mener jeg at man skal sikre sig der er både vilde dyr til at benytte det opdyrkede, samtidigt med man skal sikre der er opdyrket natur nok til at understøtte de vilde dyr – det er ikke enten eller men både og. Det er afgørende at den natur vi sigter mod, kan videreføre sige selv, uden menneskelig indblanding er afgørende for udviklingen fortsætter i en positiv retning.

Derfor vil jeg i første omgang sikre tilgængelighed af de fysiske rammer. Derefter skal vi sikre naturlig forekomst af næring til båd dyr og planter. Nogle af projekterne kræver et længere forarbejde i form af ansøgninger og registrering af ændringer, så derfor er jeg sideløbende startet med at lave lavpraktiske forbedringer til insekter i form af insektbo og naturlig forekomst af åben vand, da det ikke kræver godkendelser eller udstyr.

… men meget mere om dette senere – I første omgang vil jeg blot byde alle velkommen til hjemmesiden 🙂

Mvh. Kristoffer

Leave a Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *